Jeg synes, at denne arbejdsform hvor gruppearbejde efterfølges af responsgrupper på tværs af danskholdene, er en ny og god måde at arbejde med stoffet på.
Det er meget inspirerende og indsigtsgivende at give respons til nogle, man ikke kender så godt samtidig med, at man selv gør sit bedste med arbejdet, fordi man ved, at man skal have respons fra nogen, man ikke har talt med før.
Responsgrupper vil også være en rigtig god idé at bruge i folkeskolen i forbindelse med opgaveløsninger, da samarbejdet i grupperne styrker sammenholdet og kreativiteten i klassen. Samtidig er responsgrupperne også med til at give eleverne ansvar for egen læring og produktivitet. Eleverne vil få en følelse af selvstændighed og det vil træne dem i at planlægge og gennemføre arbejdsprocesser.
Gruppearbejde og responsgrupper er en god idé som afveksling fra det almindelige klassearbejde. Det er dog vigtigt, at skabe faste tidspunkter, deadlines, mål og forventninger, som grupperne skal arbejde ud fra, så det hele ikke bliver for løst og usikkert, og sådan at læreren stadigvæk har en vis styring af arbejdet.
Klare mål, tydelige forventninger og at turde "give eleverne lov" er nøgleordene for denne arbejdsform i folkeskolen.
Jeg er helt enig i det du skriver. Jeg synes også, at det er en rigtig god arbejdsform, og det fungerede rigtigt godt, da vi havde det med Torben. Dog kan det godt gå hen og blive useriøst, for eksempel med responsen, hvor det ikke bliver argumenteret ordentligt osv. Det er en god arbejdsform til afveksling til lærerens foredrags-form, der til tider godt kan virke trættende, men jeg ville heller ikke kunne lide, at arbejdsformen det meste af tiden skal være sådan..
SvarSlet